Ledig stilling som projektleder

JOBBESKRIVELSE 

Relationship Barometer er en virksomhed som leverer analyser og rådgivining af forholdet mellem moderselskab og datterselskab/distributører. Formålet med virksomheden er at forbedre vores kunders effektivitet – og dermed bundlinie, ved at forbedre kundens relationer mellem moderselskab og datterselskab/distributører.

Medarbejderne er nøglen til Relationship Barometers succes. Derfor er det vores mål at være en attraktiv arbejdsplads for de medarbejdere, som bedst kan løfte vores nuværende og kommende udfordringer.  

Udfordringen 
Relationship Barometer oplever i øjeblikket stærk vækst og vi søger derfor en kommerciel projektleder med analytisk og forretningsmæssig sans. Du vil blive ansvarlig for en række af virksomhedens strategiske projekter heriblandt:

  • Opstart af kundeprojekter, samt databearbejdning
  • Vores hjemmeside
  • Markedsføringsmateriale (cases, referencer, brochure mm.)
  • Kontakt til en række af vores eksterne partnere

Du vil være en stærk drivkraft i internationaliseringen af virksomheden.

Din baggrund  
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse som f.eks. Cand.Merc, HD samt et par års praktisk erfaring fra en større virksomhed. Hvis du har siddet i et moderselskab er det vigtigt, at du har arbejdet med datterselskaber eller omvendt.

Som person skal du ønske at få indflydelse på dine omgivelser og samtidig være en holdspiller. Du skal være proaktiv og kvalitetsbevidst, kunne arbejde selvstændigt og struktureret samt have gode kommunikationsevner.  

Du taler og skriver flydende engelsk og gerne et fremmedsprog mere.

Vi tilbyder:

  • Spændende projektopgaver for internationale virksomheder
  • En virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og uformelt
  • Mulighed for at være en del af en virksomhed i vækst 

Arbejdssted 
Du vil komme til at arbejde ud fra vores lokation på Søren Frichs Vej 40B, 8230 Åbyhøj.

Lyder det interessant?

Send din ansøgning til os snarest.

Send din ansøgning til: 

Claus Kynding Jensen 
Managing Director 

ckj@relationship-barometer.com 


Tlf.: 7022 0085 

Kender du en der kunne være interesseret, så kan du her informere vedkommende om jobbet.